Kontakt

Frederikssund 200 år

Frederikssund 200 år som købstad
Når Frederikssund i 2009 kan fejre 200-års købstadsjubilæum sker det på basis af en byhistorie der rækker mindst 700-800 år tilbage. Slangerup var den oprindelige købstad.

For 200 år siden fik Frederikssund by købstadsrettighederne, og den ny købstads opland svarer i grove træk til størrelsen på den storkommune som i 2007 blev dannet ved en sammenlægning af Frederikssund og Slangerup kommuner og Hornsherred-kommunerne Jægerspris og Skibby.

Tilbage omkring år 1300 var der på egnen en efter datidige forhold stor kirke-, kloster- og købstadsby ved navn Slangerup. Købstadsrettighederne fik den i 1302. Byen lå inde i landet med et stort opland. Nærmeste købstæder var havnebyerne Helsingør og Roskilde. Meget senere kommer Hillerød til.

Ude ved Roskilde Fjord var der nord for landsbyen Ude Sundby et færgested til Hornsherred. I 1500-tallet blev der i forbindelse med bygningen af Frederiksborg Slot anlagt en kongelig ladeplads ved Ude Sundby landsby. Christian IV bygger senere en egentlig skibsbro.

Den driftige købstad Slangerup får et knæk da klosteret lukker. Købmændene og håndværkerne mister en god del af deres næringsgrundlag, og mod slutningen af 1500-tallet sygner byen noget hen.

Globaliseringen
I 1600-tallet når globaliseringen den danske provins. Landbrug, økonomi og handel udvikler sig. Der udveksles flere og flere varer mellem landsdelene, landbrugsprodukterne eksporteres fx til Norge, andre varer importeres fx fra Holland. Udvekslingen af varer foregår hovedsagelig ad søvejen.

Slangerup-købmændene flytter efterhånden deres forretninger til ladepladsen og skibsbroen ved Roskilde Fjord. Først kommer der boder, så huse, så hele købmandsgårde. Selv borgmesteren flytter sin gård til fjordbyen. Frederikssund opstår, men består bare af en enkelt gade.

Byen blev omkring 1650 opkaldt efter Frederik 3. (1648-1670) som gav købmændene fra Slangerup nogle af de tilladelser der skulle til for at bruge det kongelige anløbssted til handel på købstadslignende vilkår.

I 1665 får købmændene endnu en autorisation (til skatteopkrævning på havnen), og netop dette årstal har i mange år været anset som købstadsdateringen. I 1965 blev der således afholdt 300-års købstadsjubilæum med udgivelse af festskrift og afsløring af mindesten på Kalvøen.

Frederikssund og Slangerup fungerede i 1700-tallet som en slags tvillinge-købstad, men de kommunale, retslige og kirkelige institutioner lå i Slangerup. Med globaliseringen flyttede handelen til havnen, og købmændene flyttede med for at overleve. Den formelle status som købstad flyttede - skulle det senere vise sig - samme vej.

Neuhausen-akvarel

Der er ikke mange muligheder for at afbilde Frederikssund for 200 år siden.
Der er ingen fotografier, kun genstande og matrikelkort m.m.
- i Frederikssund ingen huse fra dengang. Men hvordan så verden egentlig ud.

Om muligt kan man ty til billedkunstnerne, og her er vi så heldige at der
for netop to hundrede år siden var to malere der hver for sig forevigede
egnens centrale punkt, nemlig fjordforbindelsen - dengang færgeoverfarten
- med Bilidt og Færgekroen på hver sin side af fjorden.

De to malerier er ikke umiddelbart tilgængelige for publikum, men det er lykkedes
at fremskaffe farvefotografier af dem begge.
Så de kan bringes her som et par jubilæumsgaver på forskud.

Jens Neuhausen: Hans Christian Knudsens færgegaard ved Jægerspris (1805)

Maleriet er en akvarel signeret J. Neuhausen og formentlig malet af
Johannes Neuhausen (1774-1816) som havde en stor
og indbringende forretning som malermester i København.

Hans Christian Knudsen var kongelig skuespiller (acteur)
der som ‘løn' havde han fået Jægerspris Færgegård og færgeprivilegiet.
Han fungerede som priviligeret færgemand i årene 1802-1812.

Originalen findes i Teatermuseet i Hofteatret (Christiansborg),
men har ikke været udstillet i mange år.

Fattigdom og brand
Slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var en urolig tid i Europa og Danmark med krige, fattigdom og statsbankerot. De dårlige tider gik hårdt ud over Slangerup, mens Frederikssund klarede sig bedre.

Og natten til den 1. maj 1808 opstår der en brand i Slangerup som på få timer lægger den halve by (4 gårde og 18 huse) i ruiner.

Allerede dengang var der centrale forordninger for byggeri, og der var stor forskel på hvad man tillod i købstæder og i landsbyer. Da det fattige Slangerup søgte om tilladelse til at genopføre den brændte del af byen, søgte man om dispensation for købstadsreglerne og tilladelse til at opføre billige, stråtækte bindingsværkshuse.

1809 - købstadsstatus flytter
Derved var Slangerups skæbne beseglet. Vil man bygge efter landsbyskik, er man ikke længere en købstad. Det var de statslige myndigheders ræsonnement, og den 12. maj 1809 blev Slangerup frataget sin status som købstad. Den overgik i stedet til Frederikssund.

Tiden som tvillingebyer var slut. Men helt grundlæggende var det købmændene med deres stigende eksport- og importvirksomhed der selv havde flyttet tyngdepunktet - og dermed også købstadens funktioner og livsgrundlag - fra indlandsbyen til havnebyen.

Den statslige bypolitik gik ud på at beskytte købstadserhvervene med et monopol som forbød finere håndværk og handel i en vis omkreds. Staten sikrede også købstæderne et opland med minimumsafstande mellem nabokøbstæder.

Frederikssund lå mellem Hillerød og Roskilde med det mindst mulige opland - som tilmed bestod af store områder med fjord og skov. Dengang forholdsvis uproduktive områder, nu et af vor egns store attraktioner.

Hornsherred
By-historien i Hornsherred er kort fortalt at Jægerspris opstår som bebyggelser omkring slottet og senere vokser mere eller mindre sammen med Neder og Over Dråby.

Skibby er tilbage i 1200-tallet en driftig by med brygger ved Selsø og Sønderby. Byen nævnes i 1252 en enkelt gang på en kongelig skatteliste over sjællandske købstæder. Selsø Slot sugede imidlertid hurtigt kraften ud af byens økonomiske grundlag. Skibby har egnens ældste kirke.

Senn-akavarel

Johannes Senn: Udsigt fra Flaghøjen til Jægerspris Færgegaard (1809)

Maleriet er en akvarel af tysk-schweziske Johannes Senn (1780-1861)
som ernærede sig som maler og kobberstikker. Han opholdt sig
i Danmark 1804-1819 og er kendt for sine kolorerede afbildninger af lokale klædedragter.

I forhold til Neuhausens maleri er synspunktet flyttet lidt mod syd og op på "Flaghøjen".
Maleriet forestiller en gruppe bestående af medlemmer af færgemand
Hans Christian Knudsens familie sammen med medlemmer af familien Lange,
en slægt af frederikssundske købmænd og næringsdrivende.

I notater til maleriet antages personerne fra venstre at være
toldinspektør Lauge Severin Fanøe, Marie Margrethe Fanøe (født Lange),
Frederikke Lange (født Hellesen), færgemand Hans Christian Knudsen,
Sophie Frederikke Lange (født Knudsen), drengen Hans Rasmus Lange,
farver Jørgen Hansen Lange og højesteretsadvokat Rasmus Hansen Lange.

Billedet formodes at være skænket Hans Christian Knudsen
i anledningen af datteren Sophie Frederikkes forlovelse i 1809
med Frederikssund-farveren Jørgen Hansen Lange.
Papirets vandmærke er dateret 1808.

Originalen er i privateje hos slægtninge til Lange-familien.

2009 - Frederikssund en del af købstadsringen
Den formelle købstadsstatus er forlængst afløst af moderne planlovgivning. Handel, industri og andet erhvervsliv har været igennem omvæltning efter omvæltning. Meget er vokset op, noget af det er igen forsvundet, og meget nyt er kommet til.

Frederikssund er fortsat en af de fem gamle købstæder der danner ring omkring København. Sådan som det også kommer til udtryk i den stadig gældende Fingerplan.

Frederikssund by er ekspanderet og har vokset sig stor med indlemmelsen af først Ude Sundby og for ikke så mange år siden fl ere andre sognekommuner.

Transport og samfærdsel er flyttet fra søvejen til landevejen - som i vore dage helst skal være mindst firesporet. Havnen som var det historiske omdrejningspunkt, er nu et attraktivt boligkvarter og et rekreativt område.

En købstad er intet uden sit opland
Med den seneste kommunalreform og kommunesammenlægning svarer ny Frederikssund Kommune stort set til det der har været målet for århundreders dansk byplanlægning - en levedygtig by i centrum for et bæredygtigt opland.

Nu for længst uden købstadens handelsmonopol og derfor suppleret med lokalcentre i de gamle kommunale hovedbyer Slangerup, Skibby og Jægerspris.

Bosætning, beskæftigelse og handel hænger ikke længere snævert sammen. Mange pendler til og fra arbejde, og indkøbsture til nabobyer og København er ganske almindelige.

Globaliseringen er vidt fremskredet. Der rejses fra den ene ende af verden til den anden. Varer kommer fra storindustri i ind- og udland, nogle varer er dyrket lokalt, andre har groet på oversøiske bjergskråninger. Og så er der jo internettet...

Men udviklingen af den lokale detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer er stadig afgørende for en 'købstad' og dens opland. Op netop her ved jubilæumstide bliver der bygget et nyt, stort indkøbscenter ved et af det moderne samfunds knudepunkter - en trafikterminal med s-tog, busterminal og p-hus.

Det begyndte med købmandsgårde. Nu er den hidtil største 'købmandsgård' under opførelse. 

Stationscenter - arkitekttegning

Byen udvikler sig stadig - købmandsgård model 2009

Centralt placeret i Frederikssund på den gamle "betonstøberigrund" lige ved s-togstation,
busterminal og gågade (Jernbanegade) bygges for tiden et stort butikscenter.
Centret får facade ud til Nygade og A.C.Hansensvej som dette computer billede viser
- set fra modsatte side af rundkørslen hvor Bruhnsvej udmunder.
Et helt nyt gadebillede i Frederikssund og et mødested for byen og dens opland
- hele kommunen og mere til.

Det samlede areal bliver 29.000 kvadratmeter fordelt på tre etager. De to nederste etager
rummer 21.000 kvadratmeter til detailhandel og 5000 kvadratmeter til en stor
dagligvarehandel (et varehus). Centertorvet vender mod Jernbanegade,
og inde i centret videreføres det bymæssige ad slyngede gadeforløb med variabel brede
og flere torve med gennembrud op gennem etagerne i form af atrier med ovenlys.
De interne gader og pladser kan bruges til arrangementer, optræden og underholdning.

På centrets øverste etage bliver der kontorer og boliger. I umiddelbar tilknytning til
centret opføres et parkeringshus med 800 pladser. Centret åbner i begyndelsen af 2010.

Bygherren er TK-development,
og centret er tegnet af det lokale arkitektfirma Mangor & Nagel A/S.

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Historien