Kontakt

Jægerspris Blå Nat med jubilæumsplakat 

Blå Nat 2009 - Plakat af Anja Wium 

Kulturhuset Rejsestalden har i anledning af jubilæumsåret indledt en tradition for at Blå Nat-kulturnatten i Jægerspris hvert år skal prydes med en kunstplakat.

Jægerspris by og slot ønsker Frederikssund Kommune tillykke med 200-års købstadsjubilæet og giver med plakaten årets kulturnat temaet Tilbageblik  for dermed at inddrage Jægerspris-kulturnatten i festligholdelsen af jubilæet.

Det er fotokunstner Anja Wium der har udført Blå Nat-plakaten. Hun har taget udgangspunkt i et ældre billede af Jægerspris Slot, som jo er et af jubilæets fem aktivitetscentre eller 'fyrtårne', kombineret med det moderne samfunds for en stund tilbageskuende borgere.

Anja Wium bor i Skibby, er uddannet grafikker, har i mange år arbejdet kreativt og er arrangør af kunstmessen Artfreak.

Birkerød Bogtryk har sponseret Rejsestalden et tryk af 200 plakater. De uddeles gratis til alle Blå Nat-aktører og kan afhentes i Rejsestalden fra den 23. marts.

I år falder Blå Nat fredag den 29. maj som en festlig optakt til pinsen. Vil man booke en gratis bod på dagens Dannermarked eller deltage med en aktivitet i 'Tilbageblikkets' tegn, skal man henvende sig til Rejsestalden på telefon 47 50 34 89 eller mail alind@frederikssund.dk inden den 31. marts.

Kulturhuset Rejsestalden – Huset hvor alt kan ske.

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Jægerspris-Blå-Nat-jubilæumsplakat