Kontakt

Jubilæumsvin nu til salg

I anledning af 200-års købstadsjubilæet har jubilæumskomitéen indgået aftale med en vinimportør om en vin dedikeret festligholdelsen af jubilæet.

JubilæumsvinDet drejer sig om vinen Angove's Chalk Hill Blue 2006 fra Riverland i Australien. Firmaet Angove's historie går tilbage til 1886 da dr. William Thomas Angove kom til Australien for at starte sin egen lægepraksis i South Australia.

Her plantede han nogle vinstokke, det var kun en lille start, men det viste sig at være begyndelsen til et af de største privatejede vinfirmaer i Australien i dag.

I dag er Angove's et femte-generations familiefirma hvor det for tiden er de to seneste generationer, John Angove og hans datter Victoria Angove, der leder firmaets fortsatte udvikling.

John Angove blev i 2005 udnævnt til "Riverland Winemaker of the Year", og samme år vandt Angove's for tredje gang den prestigefyldte "Business South Australia Export Awards Austrade Regional Exporter of the Year Award". Firmaet har vundet flere andre priser.

Angove's Chalk Hill Blue er en vin på en drue-kombination med 60 procent Cabernet og 40 procent Shiraz. Den er tør og har en restsukker-mængde på cirka to gram per liter.

Det er en let-drikkelig rødvin med dybrød farve, bouquet af solbær, fyldig smag af blommer og kirsebær med et strejf af krydderier samt en lang og behagelig eftersmag. Det er en harmonisk rødvin velegnet til pasta- og kødretter samt pizza.

Vinen skal drikkes nu eller inden for de næste par år.

Til salg
Vinen er til salg i en moderne hel-liters flaske med skruelåg. Flasken er forsynet med en ekstra etiket med jubilæumslogo på.

VInen forhandles på normale vilkår fra dagligvarebutikker og restauranter m.v. Der er ikke noget økonomisk mellemværende mellem kommunen og vinimportøren AMKA.

Vinen forhandles indtil videre i disse supermarkeder i Frederikssund Kommune:

  • Brugsen SuperBest på Københavnsvej i Slangerup
  • Daligbrugsen på Østergade i Skuldelev
  • Føtex på Kalvøvej i Frederikssund
  • Kvickly i Falkenborggården i Frederikssund
  • Marbæk Kwik Spar på Marvækvej i Frederikssund
  • Nærkøb på Hovedgaden i Jægerspris
  • Spar på Højvang i Græse Bakkeby
  • SuperBest i Havnegade i Frederikssund
  • Superbrugsen på Møllehegnet i Jægerspris

 

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Jubilæumsvin