Kontakt

To gange to busture med lokalkendte guider

Frederikssund Kommune arrangerer i samarbejde med medlemmer af de lokale historiske foreninger to gang to guidede busture søndag den 17. maj kl. 9-12 og kl. 13-16.

Der køres to særskilte ture, én vest for Roskilde Fjord og én øst for. Turene dubbleres med  formiddags- og eftermiddagsture.

Guiderne vil undervejs fortælle om de steder og seværdigheder der passeres. Undervejs vil der desuden være et enkelt stop med rundgang på en særlig lokalitet.

Billetter a 30 kroner på bibliotekerne
En bustur koster 30 kroner per person/plads. Billetter købes på bibliotekerne. Det er muligt at købe billetter til både den ene og den anden tur - formiddag og eftermiddag med en times pause imellem.

Turene udgår fra Museet Færgegården lige over for Kronprins Frederiks Bro på Hornsherred-siden. Foreningen Færgegårdens Venner sælger i middagspausen sandwich og forfriskninger som kan nydes i museumshaven. Medbragt mad og drikke tilladt.

Det er også muligt at kombinere en enkelt bustur med et besøg på egnsmuseet og se jubilæumsårets særudstilling Hallo Frederikssund.

Holger Dansk Bustrafik

 

 

Holger Danske Bustrafik kører i anledning af jubilæumsåret de fire busture til en særlig fin sponsor-pris.

 

Vest-turen
Gennem Færgelunden til Jægerspris, Kulhuse, retur til Jægerspris, Landerslev, Dalby Huse, Kyndby, Vensle, Blakke Mølle, Vejleby, Hammer Bakke, Vellerup Fagerhult, Ferslev, Røgerup, Lindgårdsparken, Skibby, Selsø, Sønderby, Østby, Skuldelev, Tørslev og tilbage til Færgegården. Der gøres holdt ved Selsø Kirke (adgang til toilet).

Guider på turen bliver Asger Mansted, Poul Mortensen og Niels Nielsen.

Øst-turen
Over Kronprins Frederiks Bro og rundt i det centrale Frederikssund og derfra sydpå til Oppe Sundby, Snostrup og Store og Lille Rørbæk. Derefter går det nord og øst på gennem Sundbylille og Jørlunde og til det centrale Slangerup med stop på Rådhuspladsen og Kirketorvet med besigtigelse af Sankt Mikaels Kirke. Derefter går det nord og øst på forbi Strø Bjerge, gennem Sigerslev-byerne og ind i Frederikssund igen nordfra og tilbage til Færgegården.

Guider på turen bliver Knud B. Christoffersen, Stig Colbjørn Nielsen og Jens Lindgren.

Nyheder

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Se-kommunen-på-guidede-busture